Min story

Jeg har altid elsket og været fascineret af rum - både menneskets indre og ydre rum, og min styrke er, at jeg nemt ser potentialer, muligheder og sammenhænge. Jeg har altid haft en stærk intuition og forståelse for at aflæse energier, hvilket er enormt brugbart i mit arbejde med at styrke og transformere mennesker, indretning og rum.

Mig idag

Mit navn er Caroline Flindt, og jeg er en svensk kvinde på 45 år, som har boet i Danmark siden 1999. I dag arbejder jeg med det jeg elsker allermest - nemlig at coache, rådgive og inspirere mennesker til at skabe glæde, lys og harmoni i deres liv. Jeg er certificeret holistisk livscoach hos Lightworker Academy og holistisk rumscoach med over 15 års erfaring fra indretnings- og boligmagasinbranchen.

Jeg har altid elsket og været fascineret af rum - både menneskets indre og ydre rum, og min styrke er, at jeg nemt ser potentialer, muligheder og sammenhænge. Jeg har altid haft en stærk intuition og forståelse for at aflæse energier, hvilket er enormt brugbart i mit arbejde med at styrke og transformere mennesker og rum.

Privat bor jeg på Frederiksberg med min dejlige mand, Christian, som er designer og arkitekt, og vores elskede datter Viola på 14 år. 

Til daglig kan du følge mig her:

Instagram: @carolineflindtcom

Min blog: www.carolineflindt.com/blog

Facebook: @carolineflindt.com

Lykkelig og nycertifieret holistisk livscoach.

Min historie

Som mange andre har jeg også haft sorg og traumer tæt inde på livet. Da jeg var 17 år, mistede jeg min far i en tragisk flyulykke, og fra den ene dag til den anden, var livet, som jeg, og min familie, kendte det, forandret for altid. Og en bundløs sorg havde taget plads i mig. 

Samtidig kæmpede jeg, fra en tidlig alder, med lavt selvværd og kropsskam, men i klassisk ‘dygtig pige’ stil, holdte jeg masken udadtil og prøvede at leve op til både egne og andres forventninger, dette på bekostning af mit helbred. Alt dette gik nogenlunde, indtil det slet ikke gik længere.

Som pårørende har jeg haft angst og alvorlig depression tæt inde på livet, og for to år siden fik min kære og tilsyneladende friske mor, på 69 år, pludselig konstateret agressiv frontallapsdemens, og ja, så forandrede min verden sig igen. 

Alt dette for at sige, at hvis du sidder derude og føler dig alene, så er du det ikke. Vi bærer alle på sorg, smerte og traumer, men de behøver ikke at være vores identitet. Og vi kan godt hele og lære at bære dem med styrke og i balance.

Baggrund

Efter at have studeret på afdelingen for møbel og rum på Arkitektskolen i Århus, prøvede jeg livet som freelance boligstylist i København. Derefter blev jeg fastansat i 10 år på danske Bolig Magasinet, hvor jeg arbejdede som boligstylist, indretnings- og nyhedsredaktør. Og så arbejdede jeg nogle år som selvstændig, hvor jeg primært lavede boligreportager og artikler til diverse boligblade samt en del indretningsrådgivning til private kunder.

Jeg lærte virkelig meget i disse år, men samtidig blev branchen mere og mere presset, og jeg selv og mit privatliv inklusive. Jeg kom længere og længere væk fra mig selv og endte med at ramme den velkendte mur med et ordentlig brag og en sygemelding i tilgift. Ikke den sjoveste tid i mit liv, men alligevel en tid, jeg ikke ville have været foruden, fordi den har gjort mig til den, jeg er i dag. Og har ført mig til at lave det, jeg laver i dag og tilbyder her på siden. Og det elsker jeg!

Øvrigt

  • Du kan finde mit CV og relevante anbefalinger fra mine 10 år som interiørredaktør og boligstylist på danske Bolig Magasinet på LinkedIn.

Alt hænger sammen

Stress, ubalance, angst, depression, udbrændthed og sygdom kan ramme os alle. Og det er aldrig hverken nogens skyld eller særligt rart at opleve. Dog er der lys i mørket og en masse vi kan gøre og arbejde med for at støtte os selv, vores sundhed, krop og balance bedst muligt. For de fleste af os kræver det dog, at vi bliver endnu mere tro mod os selv, passer bedre på både krop og sjæl, styrker vores selvværd og skruer op for selvkærlighed og selvomsorg. 

Når vi ikke lever autentisk og i overensstemmelse med vores værdier og den, vi er i vores kerne, så prøver kroppen at råbe os op, og så oplever vi alverdens skavanker. Og er det ikke kroppen, der larmer, så er det sindet, der flår i os med tristesse, depression, tankemylder, modløshed osv.

Du fortjener at leve et autentisk liv. Og du fortjener at have det godt, mærke glæde, overskud og lyst til livet. Og på samme vis fortjener verden, og har brug for, dit autentiske jeg. For det er her, i dit autentiske jeg, at du kan bidrage allermest, sætte dine unikke aftryk og gøre den allerstørste forskel. Og alt det vil jeg så gerne støtte dig i og hjælpe dig med.

Kærlige hilsener

Caroline